EP18 - Klimakrisen og kolonialisme #2 Sámerne
En liveoptagelse af en samtale mellem feministisk aktivist Emma Holten, samisk aktivist Beaska Niilas og aktivist Florian Carl på GRASP vidensfestival 2022
Klimakrisen og kolonialisme #2 Sámerne
I den anden specialudgave af Den Grønne Frekvens om klimakrisen og kolonialisme kommer du til at høre en liveoptagelse af samtalen mellem feministisk aktivist og oplægsholder Emma Holten, aktivist og forsker Florian Carl, og den samiske aktivist, kunstner og medlem af Sametinget, Beaska Niilas. Samtalen fandt sted i oktober 2022 på vidensfestivalen GRASP. Under samtalen vil du lære mere om Sámerne, en oprindelig befolkningsgruppe som lever i Sápmi, der ligger i den nordlige del af Norge, Sverige, Finland og Rusland. Selvom Sámerne er et folk, som lever i Norden, lige ved siden af Danmark, er der alt for mange, der ikke kender til dem og deres levevilkår, som er under pres. Vi glemmer, at vores historie er forbundet til deres, og at vi har et ansvar for at støtte, lytte til og lære fra dem. Det ønsker vi i Den Grønne Ungdomsbevægelse at lave om på, og det her podcast-afsnit er et skridt på vejen. Lyt med og find ud af, hvad vi kan lære af oprindelige folk som Sámerne, og hvordan vi kan støtte kampen for afkolonisering og klimaretfærdighed!