Den grønne frekvens
2 months ago

De kulsorte reklamer: Magten, mekanismen og modstanden.

Hvad stiller vi op med reklamernes magt midt i en eskalerende klimakrise?

I 2021 udtalte den britiske naturforsker og - formidler sir David Attenborough, at kampen for at redde planeten nu er en kommunikationsudfordring. Men spørgsmålet er om det er på lige vilkår, når reklameindustrien fortsat poster milliarder ind i klimaskadeligt indhold uden at det får konsekvenser?

Den 27. maj udgiver Esther M. Kjeldahl og Ariel Storm Lokzinsky bogen "Reklamemagt", som skiller skarpt på reklamernes rolle i klimakrisen. For nogle måneder siden havde vi netop Esther i studiet for at tale om reklamers magt og rolle i den fortsat opadgående forbrugeradfærd, som medvirker til klimakrisen. Så lyt med og få en forsmag på bogen, samt et indblik i, hvilke mekanismer og kneb reklameindustrien benytter sig af i jagten på at øget profit - og øget forbrug.

Esther er både medstifter af både Den Grønne Ungdomsbevægelse, samt arbejdsgruppen Propaganda, som kæmper for at indføre skærpede regler for reklamer for fossilindustrien. Siden har hun stiftet bevægelsen Fossilfri Fremtid, som kæmper aktivt mod udvidelse af oliefelter og fossilindustriens magt, hvilket vi også kommer ind på i dette afsnit af Den Grønne Frekvens.

Værter: Jonatan Krause-Jensen og Nina Buch Hesthaven. Tilrettelæggelse: Jonatan Krause-Jensen, Nina Buch Hesthaven og Marcus Skjold Pedersen.